André

Jeg voksede op med mobning, mindreværd og følelsen af aldrig rigtig at høre til. Som ung fandt jeg et fællesskab på Christiania, hvor jeg for første gang følte mig som en del af noget. Men det krævede også noget af mig: Jeg skulle være hård og gøre ting, jeg aldrig havde forestillet mig, jeg var i stand til. Det var et råt miljø.

I fængslet mødte jeg Basse – et afgørende møde i mit liv. Han beskyttede mig, byggede mig op og åbnede døren til en verden med hash og amfetamin. På Vesterbro blev jeg en stor mand, og jeg blev næsten beruset af den anerkendelse, jeg fik, når jeg gik ned ad Istedgade. Kort tid senere blev jeg introduceret til heroin, og det sendte mig ud i et heroinmisbrug, der kom til at vare de næste 20 år.

Jeg har været i behandling omkring 20 gange, og på min tur fortæller jeg om behandlingssystemet i Danmark – hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Når man lever med afhængighed, lærer man at retfærdiggøre sine handlinger: “Jeg må godt i dag, fordi jeg er ked af det. Jeg må godt i dag, fordi jeg er glad.” Afhængigheden skubber rationaliteten til side, flytter ens grænser og skræmmer langsomt de mennesker væk, man elsker allermest.

For otte år siden kom jeg i medicinsk behandling. Det betød, at jeg ikke længere skulle ud og begå kriminalitet eller leve med den konstante stress over hele tiden at skulle skaffe stoffer. Det har gjort en afgørende forskel i mit liv.