KØBENHAVN - ODENSE - AALBORG - VEJLE
OPLEV GADENS STEMMER
Åbne ture
Gadens Stemmer afholder byvandringer hver weekend året rundt i alle vores byer. En billet koster 189 kr.
SE ALLE ÅBNE TUREGruppeture
Book en gruppetur, og vælg selv by, dato og tidspunkt for byvandringen. En virkelighedsnær oplevelse, der går lige i hjertet.
BOOK EN GRUPPETURVirksomheder
Gør noget spændende og meningsfuldt med kollegaerne. Book en byvandring med Gadens Stemmer, hvor I bestemmer dato, tid og bydel.
BOOK EN TUR TIL VIRKSOMHEDENGavekort
Giv en gave, der gør en forskel. Med et gavekort til Gadens Stemmer kan modtageren vælge mellem vores byvandringer og få et autentisk indblik i livet på gaden. Gavekortet gælder i 2 år.
KØB GAVEKORTByvandring med Gadens Stemmer

Kom med os ud i virkeligheden, hvor fordomme forsvinder, øjenkrogen bliver fugtig og forståelse, håb og optimisme opstår. En byvandring med Gadens Stemmer går lige i hjertet. Guiden inviterer dig ind i en personlig, hjertevarm, men barsk livshistorie fra kanten af samfundet.
Hver guide deler sin egen unikke fortælling om favntag med livet som socialt udsat, med op- og nedture, sejre og vendepunkter. Guiderne er trænet til at formidle deres erfaringer fra de sårbare positioner, de har levet eller lever i, og repræsenterer en bred vifte af livserfaringer indenfor social udsathed, herunder hjemløshed, stofbrug, kriminalitet, sexsalg og psykisk sårbarhed.
På den 90-minutters byvandring tager guiden dig med på en personlig rute gennem et kvarter, og til steder, der har haft særlig betydning for guidens livshistorie Vi tror på, at ægte møder mellem mennesker styrker sammenhængskraften i samfundet.
Byvandringen giver indsigt i livet som socialt udsat, og du møder en guide, der i dag befinder sig på et bedre sted i livet. Vores guider kan ikke rummes på det ordinære arbejdsmarked, men som Gadens Stemmer guider er de eksperter i at formidle, hvor barskt livet kan være. De får en stemme, bliver lyttet til og modtager løn for deres arbejde. Det er Gadens Stemmers formål.
Vi har guider i København, Aalborg, Vejle og Odense. Vælg den by du gerne vil på byvandring i.
DET SIGER DELTAGERNE
Ofte stillede spørgsmål
Hvor går Gadens Stemmer byvandringer henne?
Gadens Stemmer har guider i København, Aalborg, Odense og Vejle. I København dækker vi følgende områder: Vesterbro, Nørrebro, Indre By, Amager, Sydhavn og Østerbro. Alle ture starter tæt på metro eller anden offentlig transport.
Hvor lang tid varer en byvandring med Gadens Stemmer?
En byvandring varer 90 minutter med 4-6 stop, hvor guiden fortæller om sit liv og kvarteret. I de 90 minutter er spørgsmål fra publikum inkluderet.
Hvor mange må vi være på én byvandring?
25 deltagere er vores anbefaling og maksimum på én byvandring. Det er et hensyn, vi tager af kvalitetsmæssige årsager, så alle deltagere kan se og høre, og med respekt for lokalmiljøet. Er I flere deltagere end 25, vil I blive tilbudt en ekstra guide. Det er muligt for Gadens Stemmer at planlægge 3–10 byvandringer på samme tidspunkt, hvis I er mange deltagere.
Hvem går med Gadens Stemmer?
En byvandring med Gadens Stemmer er en spændende og lærerig oplevelse for personer i alle aldersgrupper. Hundredvis af skoler, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, venner og familier går hvert år med Gadens Stemmer.
I 2024 afviklede Gadens Stemmer hele 1.459 byvandringer.
Vi anbefaler dog, at deltagerne minimum er 14 år gamle.
Er guiden hjemløs?
Nogle guider er hjemløse, andre har været, og nogle har aldrig været hjemløse. Fælles for alle guider er, at de formidler historier fra samfundets skyggesider. Du kan læse guidens præsentation af sig selv her på siden eller via linket i bookingmailen.
Må vi stille spørgsmål til guiden?
Ja, meget gerne! Det plejer altid at gøre hele oplevelsen bedre – både for guiden og deltagerne. Det fungerer godt med dialog. Nogle guider foretrækker, at spørgsmålene bliver stillet efter hvert stop – andre guider tager dem bare løbende i fortællingen. Du er altid velkommen til at spørge guiden, hvad personen foretrækker, inden turen starter.







