Ugur

I det kriminelle miljø fik jeg en vigtig rolle; jeg var skarp, vellidt og gjorde det, der skulle til. Men langsomt går det op for mig, at det broderskab, jeg troede jeg var en del af, ikke handlede om at være der for hinanden.

Da jeg er kommet ud af det kriminelle miljø, forsøger jeg at bygge et liv op: Jeg får arbejde, bliver gift, og udadtil kører det. Men på de indre linjer er min krop og mit sind i beredskab. Jeg var nogle gange bange for at gå ud ad døren. Det er meget belastende, og faktisk kan jeg ikke holde det ud, så jeg finder noget, der kan lukke mine tanker ned og give mig modet til at gå på gaden: kokain. Det sender mig ud i hjemløshed og et gadeliv på Vesterbro.

Jeg begyndte at sælge for at kunne betale mit eget forbrug og glemte efterhånden alt andet end det. Når du har et misbrug, snævrer det fokus ind til kun at handle om at skaffe penge til stof og til at skaffe dine stoffer. Du lægger ikke mærke til, om solen skinner, eller det regner – dine sanser er lukket ned.

Det, der fik mig ud af misbruget, var min søn – jeg ville være en far, han kunne regne med, og som var der. Jeg glæder mig til at fortælle jer om min vej fra gaden til i dag at stå som far til 3.