Min opvækst var præget af svigt. Min far forlod os pludseligt, og jeg blev anbragt på institution. Jeg løj mig større og stærkere end jeg egentlig var, og levede i en konstant kamp med mig selv. Allerede som 14-årig blev jeg trækkerdreng i Pisserenden og levede et liv med stoffer i en ung alder. 

Jeg sluttede mig til en rockergruppe og klubben blev min 1. prioritet. Kriminaliteten blev mere, stofferne flere og det samme med fængselsopholdene. Når klubben er det vigtigste, er der andre ting, der bliver forsømt. Desværre blev det min søn, som jeg først har fået rigtig kontakt med senere i livet.  

Mit vendepunkt kom, da jeg indså, at jeg ikke hørte til i et miljø præget af stoffer og kriminalitet, og at jeg skulle noget andet. Jeg begyndte at skrive og det har været min vej ud, nu har jeg skrevet 2 bøger – det at fortælle om mit liv i dem og hos Gadens Stemmer har hjulpet mig med at forstå det, jeg før ikke kunne.