Elisa

Indre By

Elisa

Temaer

Stofbrug, anbringelse og psykiatri

Sprog

Dansk

Startsted

Metroen ved Rådhuspladsen

Slutsted

H.C Ørstedsparken indgang v. Nørreport Station

Som barn lærte jeg, at der ikke var plads til min vrede. Som teenager var der ikke plads til min sorg. I mange år vidste jeg ikke, hvor jeg skulle gøre af mine følelser, så jeg dulmede dem med stoffer. I dag har jeg lært at give dem plads.

Hvad fortæller jeg om?

Udadtil havde vi et helt almindeligt familieliv, men derhjemme var min far kontrollerende. Han drak meget, var voldelig og ledte altid efter fejl. Jeg jagtede hans anerkendelse, men fik gaver og penge i stedet for kærlighed.

I skolen stak jeg ud og blev mobbet, og jeg skiftede skole igen og igen. Allerede som 12-årig drak jeg alkohol, røg hash for at dulme smerten og løb ofte hjemmefra. Da min far blev fængslet for et overgreb på min mor, forsøgte jeg at tage mit eget liv.

Et lyspunkt kom, da jeg fik en hest og startede på efterskole. Her var der rammer, venner og en voksen, der troede på mig. Men kaosset indeni fulgte med, og gennem mine ungdomsår blev festerne og stofferne større og vildere. Jeg var en funktionel misbruger, og jeg blev ved med at sige til mig selv, at jeg havde styr på det.

Senere levede jeg i et forhold, hvor stofferne rykkede ind i hverdagen, og til sidst solgte jeg selv for at tjene til mit eget forbrug. Efter en bilulykke kunne jeg ikke skjule noget længere. Det var et smertefuldt opgør med mit selvbillede, men også starten på at se min egen rolle og tage ansvar. Efter endnu et dybt fald valgte jeg at stå op for mig selv og komme i behandling.

I dag er jeg clean, guide og under uddannelse. Jeg skriver, laver akrobatik ligesom min mormor, der var cirkusartist, og drømmer om at skabe et sted med dyr og terapi, hvor andre kan heale og vende tilbage til sig selv.

Stigma

Læs mere om guiderne

Flemming

Vesterbro

Stofbrug

Hjemløshed

Jeg plejer at sige at jeg har doktorgrad i piller, som jeg har været afhængig af i 40 år. Det er et hårdt liv, hvor du arbejder 23 timer i døgnet på at have det godt i 1 time og den evige søgen efter næste fix kan drive dig ud i både skøre og voldsomme situationer.