Earl

Jeg voksede op på Barbados fra jeg var 9-21 år. Det var en omvæltning at blive taget væk fra mine vante rammer og leve et trængt liv på Barbados. Min far var voldelig, og den måde, min far behandlede mig på, har selvfølgelig haft betydning for, hvordan jeg senere har behandlet mig selv og andre – for den sags skyld.

Som 21-årig kom jeg til Danmark, og her begyndte en adfærd, der ikke var hensigtsmæssig, men som var en måde at overleve på. Når jeg følte mig uretfærdigt behandlet, kunne jeg reagere voldsomt og uden at tænke på konsekvenserne. Og når livet eller forventningerne blev for meget, havde jeg det med at forsvinde væk fra det hele.

Jeg bliver smidt ud af min mor og finder vej til Vesterbro. Her bliver alkohol, kokain og senere rygekokain og heroin omdrejningspunktet for min hverdag. Jeg kunne godt se, hvad der var ved at ske, men det er åbenbart ikke det samme som at gøre noget ved det.

Jeg har i mange år fortalt mig selv, at jeg ikke er god nok, at jeg ikke kan passe et arbejde på den lange bane, og at jeg ikke duer til noget. Det kan blive en selvopfyldende profeti, og her er det godt, hvis nogen udefra kan hjælpe med at se noget styrke i dig.

Dét blev også min redning – først på værestedet Dugnad, senere i MedVind og nu i Gadens Stemmer. Andres tro på mig har styrket min selvforståelse og gjort, at jeg i dag har det bedre, end jeg har haft det i meget lang tid!