Som barn kommer jeg i aflastning, hvor jeg er udsat for vold og overgreb. Jeg bliver mere og mere kriminel, og i forbindelse med en afsoning sker der en ulykke hvor en tyr tramper på mig. Jeg er få øjeblikke fra at dø, og udover et halvt år i koma og 2 år i sygesengen, koster det mig min førlighed, og så sidder jeg i kørestol. Udover kampen for at genvinde mine færdigheder, er jeg blevet afhængig af den smertestillende medicin jeg får, og det kaster mig ud i en årrække med massivt stofbrug og hjemløshed. 

I starten af 2025 får jeg min egen lejlighed og er stort set blevet clean. Lige som det hele ser ud til at lysne, får jeg amputeret det ene ben pga. en infektion, og føler jeg bliver bombet tilbage til start. Men jeg kæmper stædigt videre, nu også med fantomsmerter som min faste følgesvend. Jeg drømmer om at komme til Spanien hvor min søn og svigerdatter og mine børnebørn bor.
Jeg fortæller om mit liv for at vise hvor farligt det er at sige ja tak til morfin-præparater, og for at hjælpe mig selv med at hele de ar jeg har fået på sjælen af de omsorgssvigt jeg var udsat for som barn.