Maria - Gadens Stemmer

Mandag 12. oktober 2026 kl. 10.00–11.30

København, Amager, Amagerbro Torv

Mit alkoholmisbrug har været et slør, der har taget styring i mit liv, samtidig med at det har været dét, der har gjort at jeg kunne udholde livet. Misbrug er en uendelig stærk kraft, som kan få mennesker til at svigte sig selv og sine nærmeste på groveste vis.

Hvad fortæller jeg om? 
Jeg har levet 18 år som alkoholiker og har altid drukket for at gå kold. Alkoholen hjalp mig med at lukke ned, når mine depressioner pressede sig for meget på. Selvom jeg laver mange regler for, hvornår jeg drikker, bliver det sværere og sværere for mig at overholde dem. Konsekvensen bliver at min datter kommer i pleje – heldigvis, for så har hun fået en bedre opvækst end jeg kunne give hende på det tidspunkt. Det tog hårdt på mig og nu havde jeg ikke en grund til, at lade være med at drikke hele tiden.

Jeg møder en mand, som også har et alkoholmisbrug. Vi bliver kærester og det er godt, indtil det ikke er det længere og volden begynder. I 4 år bor jeg med ham. Jeg kommer stort set ikke ud af lejligheden og levede på min sofa omringet af vodkaflasker og vold. At leve med alkoholmisbrug, psykisk sygdom og partnervold skaber nogle ringe betingelser for, at et
menneske kan blomstre og rejse sig. Men det har jeg gjort.

I dag har jeg 5 år clean. Jeg har vendt mit liv – jeg har fået nok at drikke. Gennem et fokus på krop, sind og sjæl, står jeg i dag et sted, som hverken jeg selv eller mine omgivelser havde turde håbe på. Jeg har ikke fået mit gamle liv tilbage, jeg har skabt mig et nyt liv og det er jeg meget, meget glad for!

Tilbage til byvandringer