Meningsfuld beskæftigelse

Hos os køber du ikke bare en unik oplevelse af Københavns bagside, du er også med til at skabe et mere rummeligt samfund. Når du tager på byvandring, kanalrundfart eller booker et foredrag med Gadens stemmer, støtter du en virksomhed med et samfundsnyttigt formål. Vi modtager ikke offentlige midler, vi er ikke en NGO – vi er en virksomhed med social ansvarlighed inkorporeret i vores DNA. Vi skaber reel beskæftigelse for socialt udsatte, og vi leverer et produkt i oplevelsesøkonomien, som giver mening for både kunder og ansatte.

Vi ser et beskæftigelsessystem, som ikke formår at rumme socialt udsatte. Der mangler reelle arbejdspladser med realistiske krav og højt til loftet. Gadens Stemmer er et sted, hvor man kan få fodfæste. Et sted, hvor man kan udvikle sig. Et sted, hvor man kan stå stille. Guiderne er vidt forskellige steder i deres liv. Det betyder, at nogle guider er startet på uddannelse, og nogle guider er hjemløse. Men de har allesammen en plads her.

Vi bringer en interviewrække herunder, hvor guiderne med deres egne ord foræller om deres arbejde hos Gadens Stemmer.

Alle billederne er taget af fotograf Jon Bjarni Hjartarson – du kan tjekke hans webside ud her

SAMI

HVORDAN STARTEDE DU HOS GADENS STEMMER?

Jeg blev headhuntet til Gadens Stemmer af Maria fra bestyrelsen i efteråret 2015. 

Hun havde set mig i nogle videoer på Facebook, og nu drak jeg ikke mere, så tænkte jeg, det kunne jo måske hjælpe mig til at holde fast i ikke at drikke ved at gå rundt og fortælle min historie. Faktisk har det hjulpet rigtig meget – også med at få fokus på, hvad det er for nogle problemer, jeg har haft i mit liv ved at tale om dem igen og igen og igen.  

Så lidt selvterapi er der i at gå rundt og fortælle om det her.  

Altså, man kan jo vende det til både godt og ondt ik’, men jeg prøver at vende det til noget positivt, så hver gang jeg fortæller min livshistorie, så gør jeg det både på en sjov og god måde, men også på en sørgelig måde og fortæller det, som jeg bliver ked af. Men bagefter så har jeg sådan en god fornemmelse inde i maven i stedet for, da jeg gik og fortalte det, når jeg var skidefuld og pissesur og i dårligt humør. Dengang blev alting bare vendt forkert, og folk de trak sig væk fra mig. Hvor nu bliver det vendt til noget positivt og bliver brugt positivt. Jeg får en positiv reaktion tilbage, som gør, at jeg får noget selvværd og selvtillid til at fortsætte det her hårde projekt og selvterapi der er i at bruge sig selv gang på gang, uge for uge og med den samme livshistorie, men som forhåbentligt på sigt bliver bedre og bedre. 

Så hvis man gerne vil videre, er det her et rigtig godt ståsted. Det er basen for at komme videre. Få noget hjælp og at få nogle at snakke med, for det er svært, når man som jeg er pensionist og ikke kommer ud på arbejdsmarkedet mere, så er det der med netværk svært. Man har ikke nogle at tale med andet end sygeplejerskerne, centerlægerne og den sagsbehandler, som man måske ser hver halve år. Så har man så de såkaldte venner, som man også prøver at holde sig fra, fordi man ikke vil falde i med stoffer og alkohol, så man er ret ensom netværksmæssigt. 

Byvandringerne hjælper mig til ikke at drikke. Når man indrømmer sine fejl og holder på, at det vil jeg ikke gøre mere, så er det klart, at så kan du ikke møde op på en byvandring eller på kontoret og have drukket.  

Gadens Stemmer hjælper mig meget positivt. Jeg har fået mere fodfæste i livet. Jeg sidder ikke bare derhjemme og tror, at ingen gider at snakke med mig ingen vil have noget med mig at gøre, fordi man bare er ditten og datten og stofbruger. De fleste mennesker siger jo én gang narkoman og én gang alkoholiker –  altid narkoman og alkoholiker – og så er det jo, at man mister kontakten til gud og hver mand, til arbejdsmarked og til alting. Og du kommer ikke ind i livet igen, hvis du ikke virkelig vil.

HVAD ER GADENS STEMMER FOR EN ARBEJDSPLADS?

Vi er jo en rummelig arbejdsstation med alle slags mennesker, og vi har tolerance, og det er så vigtigt. Jeg vil gerne lære at være voksen og tolerant. Det er også vigtigt, når man er guide på byvandringerne. Jeg ved, hvor vred jeg er, når jeg fortæller den her historie fra min barndom, men jeg ved også, hvordan jeg kan fortælle den uden at være så vred. Den største bedrift for mig er hver eneste gang at fortælle, hvor godt det går og holde fast i det.  

Jeg føler, at jeg gør noget mere her, i stedet for bare at være lukket inde på et eller andet område og gå og hakke i et bed (Sami har været i aktivering som gartner). Jeg føler nu, at folk ser mig og kommenterer mit arbejde. Jeg får ros for det, som jeg gør, og det er enormt vigtigt. Ikke bare det dér, hvor ens arbejdsgiver kommer og siger: 
-Det er rigtig godt dét, du har hakket der. 
Og så går man der og tænker: Ja, og i morgen kommer du og beder mig om at fylde hullet op igen.
Hvor her hos Gadens Stemmer, der føler man, hver gang man går hjem, så har man gjort noget godt. Folk trykker én i hånden og siger: 
– Hvor er du god til at fortælle. 
De står også og siger: 
– Sikke en hård tilværelse du har været igennem, hvor er det flot, at du stadig står her og er live!

Så får man jo sådan en varm følelse indeni og tænker: Gud, der er nogle der lytter. Hele mit liv har jeg haft meget svært ved at vide om folk har lyttet til mig.  

Og så har jeg også tjent penge nok til at købe nyt fedt tøj og ikke mindst til at komme ud af min gæld! 

Jeg tror, at man lærer i skolen og op til gymnasie og videre til erhvervsuddannelsen at være voksen. Det er dér, at du bliver voksen, og det er dér, du forstår: Det er mig der skal bestemme over mit liv, det er mig der skal være leder i en virksomhed, det er mig der skal være læge osv.
Men når man ikke skal være noget, hvad er der så? Nu er jeg noget! Jeg er guide hos Gadens Stemmer.

HVAD ER EN GOD BYVANDRING?

Når de griner! Fx når jeg siger, at jeg er til kvinder, for så siger jeg, at jeg selvfølgelig også har prøvet mænd – jeg har haft tilbuddet, men jeg har også spist spinat, og jeg kan ikke lide nogle af delene. Så griner de lidt over det. For jeg siger det på en pæn måde. Så tør publikum hurtigere op, og der kommer en stemning, hvor vi kan gå og snakke, og de er ikke bange for at spørge mig om ting. Det føles mere som om, at vi er ude på en tur sammen, og jeg er ikke bare føreren. Jeg kan godt lide samspillet, fordi jeg lærer også noget af, at de stiller spørgsmål til dét, som jeg fortæller og viser dem. Nogle gange kommer vi til at gå 10 min. over tid, men det er publikum rigtig glade for, fordi jeg har svaret på spørgsmål og er åben overfor, hvad de siger.   

Men det er også svært, hvis jeg ikke kommer tids nok ud af døren, så er jeg dødstresset. Og nogle gange, hvis det er en skoleklasse med mange elever, og den bagerste gruppe ikke lige hører efter. Men der er jeg blevet ret god til lige at stoppe op og samle tropperne ved hver overskæring og så lige sige:  
– Hey, følger I med dernede? Og så bliver telefonerne lagt i lommerne.
Eller også kan jeg starte ud med at sige: 
– Hey, det er ikke en Pokemon-jagt! 

LUFFE

HVAD ER EN GOD BYVANDRING?

Jeg har været i mange forskellige kommune-projekter, og ude på Sundholm hørte jeg om noget, der hed Fortællerspirene, det må have været i 2013. Jeg mødte nogle af guiderne, og så snakkede jeg med dem, og jeg synes da, at det lød meget interessant, at man sådan kunne fortælle sin historie. Og så snakkede jeg med hende, der stod for det – hende snakkede jeg med hver morgen, fordi der var fælles morgenmad derude.  
Jeg gik og samlede skrald ude på hele Sundholm, og så blev jeg så rykket fra det og så op til Fortællerspirerne, og så sad vi så der og begyndte at bygge min historie og lave ruten. Jeg sagde ja til projektet fordi, jeg har altid godt ville fortælle om mit liv. Der gik to år, fra jeg hørte om det første gang til, at jeg blev færdiguddannet som guide i 2015. 

Bagefter blev Fortællerspirene til Gadens Stemmer, og det stoppede med at være et kommune-projekt og en rigtig virksomhed. Det er jeg faktisk rigtig stolt af, at jeg er i en rigtig virksomhed. 
 
Det er noget særligt ved at fortælle sin egen historie – det skulle jeg ikke i de andre projekter, som jeg har været hos. Det giver meget mening for mig at være her. Selvfølgelig gav det også mening, at jeg var på Sundholm, for så blev der ryddet op ude på Sundholm hver dag. Men det giver mere mening at være med i Gadens Stemmer, for hver dag vinder jeg kampen over alkohol – og det var sværere i de andre projekter, for der blev drukket. På Sundholm kunne jeg ikke komme ud af området, når jeg skulle hjem uden at have set 3-4 stykker drikke eller spørge, om jeg ville have en øl. Gadens Stemmer blander sig ikke i, hvad man gør i sin fritid, men man kan jo ikke møde op på job, hvor en hel 9. klasse fra Jylland venter på en byvandring og så være fuld. Det er uprofessionelt, og jeg har aldrig været fuld på en byvandring.  

Når jeg fortæller min historie, så er det ligesom om, at jeg bliver mindet om, hvordan jeg havde detog hvad der var skyld i, at jeg mistede så meget. Jeg har mistet nogle lejligheder pga., at jeg har drukket huslejen op.  

Og da vi havde reception på vores bog var der kun alkoholfri drikke, og det synes jeg var rigtig rart.  

HVAD ER GADENS STEMMER FOR EN ARBEJDSPLADS?

Arbejdsvilkårene hos Gadens Stemmer adskiller sig rigtig meget fra andre steder, hvor jeg har været. Det er dét der med, at det ikke er strikse faste arbejdstider. Du skal ikke møde hver eneste dag kl. 8 om morgenen og har fri kl. 15.30. Der er en meget større grad af frihed hos Gadens Stemmer. 

Lønnen motiverer mig også til at blive ved med at arbejde. De penge som jeg har tjent, har hjulpet mig til at betale gæld af, fordi det har jeg meget af efter at have været hjemløs. Og det var svært at betale kun med kontanthjælpen.  

Da jeg startede med at gå byvandringer var jeg meget nervøs, og det var rigtig svært, men jeg er blevet rigtig god til det nu. Det er de samme emner, som jeg taler om dengang og så nu, jeg er bare blevet en bedre guide. 

Jeg vil gerne have, at gæsterne tager med fra mine byvandringer, ade skal være sødere mod hinanden, sådan i det hele taget – men også når folk møder hjemløse. For jeg har sådan lidt på fornemmelsen, at når folk de kigger på en hjemløs så kigger de først på, hvor stort et skæg han har, hvordan hans hår ser ud, og hvordan tøjet ser ud. De tænker ikke lige på at snakke med ham et øjeblik og måske lige høre, hvad det er, der foregår inden i ham. 
Der er tit nogle der spørger mig: 
– Luffe, hvis du skal give de her unge mennesker et godt råd, hvad ville det så være? 

Og så siger jeg: 
– Jeg har to ting; 1. De skal gøre alt, hvad de kan for ikke at blive hjemløse! Og 2. De skal sørge for at tale pænere til hinanden og behandle hinanden pænere generelt. 

Jeg har prøvet ikke at blive behandlet pænt, og det er ikke rart.  

Nogle ting fortæller jeg ikke om på byvandringerne, f.eks. hvis det er en 6. Klasse, så vælger jeg at tage nogle af de ting ud, som jeg synes der er for slemme. Og det gør jeg, fordi jeg ikke synes, at de er gamle nok til at få smidt sådan noget i hovedet – de skal også kunne kapere det. Men hvis de er voksne, så fortæller jeg det hele. Jeg synes også, at det er rart, når de stiller spørgsmål til sidst. Nogle gange er deres spørgsmål svære. F.eks.; hvordan jeg har tænkt mig at mit livs skal fortsætte? Jeg tager en dag ad gangen, så det er svært at svare på. Men jeg tænker, at Gadens Stemmer er en del af min fremtid.

HVAD ER GADENS STEMMER FOR EN ARBEJDSPLADS?

Dét der gør, at jeg ved, at det har været en god byvandring er, at de klapper. For så bliver jeg glad indeni. Så går jeg derfra med en følelse af, at jeg har gjort noget godt. 
Jeg snakker jo om hjemløshed, alkohol og stoffer, og det jeg egentligt håber, at de tager mest til sig er mine erfaringer med alkohol og stoffer. Jeg håber, at de forstår, hvor farligt det er, og hvor hurtigt du egentligt kan komme ud på en glidebane, hvor du så mister dit hjem og mister din familie og risikerer en hurtig død, fordi du i en brandert går ud foran en bil eller et eller andet. Jeg er selv blevet ramt af et S-tog i en brandert! 

Jeg havde engang en lille åben tur, hvor der kun var to mennesker med. Det var en dame, og hun havde taget sin gudsøn med, fordi hans far havde været hjemløs og var død af alkohol. Hun ville gerne vide, hvorfor det kan gå så slemt til, at man drikker så meget alkohol, at man lige pludselig bliver hjemløs. Og så ville hun gerne have at drengen hørte fortællingen, fordi han var begyndt at spørge ind til det.  
Og jeg er helt sikker på, at de er blevet klogere på det efter at have gået med mig på Nørrebro, fordi hun sagde: 
– Tak, fordi du har svaret på mine spørgsmål og for det, skal du i hvert fald have en 100-krone. 
Det hænder nogle gange, at jeg får drikkepenge. Jeg var ude og gå med en flok pædagoger og den ene pædagog hun sagde: 
– Her du skal også have en 20’er for din ulejlighed, og da hun havde gjort det, det var ligesom om at sætte ild til en græsmark eller en halmmark. Fordi alle de andre, de begyndte også bare at give 20’ere og 50’ere osv. At få drikkepenge er at vise mig, at jeg har gjort det godt – ligesom når de klapper. Det er en følelse af, at have gjort et rigtig godt stykke arbejde!