Patrick K

Jeg har i mange år levet efter, hvordan jeg troede, andre ønskede, jeg skulle være. Jeg bildte mig ind, at jeg skulle være festens midtpunkt og klassens klovn, før nogen gad mig. Dét hjalp kokain og alkohol mig med at være. Når man tager meget kokain, kan man blive psykotisk. Det blev jeg, og derfor har jeg haft flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling.

Efter en af mine indlæggelser bliver jeg præsenteret for heroin. Et stof, der gav mig en ro i hovedet og muligheden for at give slip på andres forventninger – noget, jeg havde længtes efter i mange år.

Jeg formåede at leve et tilsyneladende velfungerende liv, bortset fra at jeg havde et heroinmisbrug ved siden af. I kan godt høre det, ikke? Helt velfungerende har det jo ikke været. For når man har et misbrug, fylder det alt. Du skal hele tiden sørge for, at du har dit stof, så du ikke bliver syg af abstinenserne. Til sidst var der ikke meget velfungerende tilbage.

Som mit misbrug tager til, mister jeg mange af mine relationer, min narkogæld vokser, og jeg isolerer mig mere og mere. Jeg er så langt ude, at jeg ikke længere ser en anden udvej end ikke at være her længere. Heldigvis er en veninde opmærksom på mig. Jeg bliver reddet og overlever et selvmordsforsøg.

Det blev startskuddet til den forandring, mit liv har taget. Jeg har altid haft en drøm om at blive far, men har været i tvivl om, det nogensinde ville blive en mulighed. I dag er jeg far til en datter, som betyder alt for mig. Det har været en vild rejse fra heroinmisbrug til faderskab – og den rejse glæder jeg mig til at tage jer med