Berthram
Indre By

Temaer
Stofbrug, ludomani
Sprog
Dansk
Startsted
Nørreport Station ved McDonalds
Slutsted
Gothersgade
Måske har du i film og medier set, hvordan en stofbruger ser ud? Forhutlet i tøjet, krøllet sammen i en trappeskakt med indsunkne kinder. Sådan var det ikke for mig. Jeg var kongen af Københavns festgade og var flyvende! På min tur vil jeg tage jer igennem Kongens København og vise jer steder, der har dannet rammen om mit stofbrug.
Hvad fortæller jeg om?
Jeg er 27 år og har været afhængig af kokain i flere år og jeg vil gerne fortælle min historie, fordi jeg ved hvor hurtigt et forbrug kan eskalere til et misbrug.
Jeg har altid følt mig forkert og lidt udenfor flokken, så da jeg bliver lukket ind i en vennegruppe, ser jeg ikke et problem i, at det også betyder at jeg skal tage stoffer. Faktisk gav stofferne mig en hel ny følelse og et mod, som jeg ikke havde kendt før. Jeg synes det er vildt sjovt at være på stoffer og førend jeg ved af det, så fylder kokain, alkohol og hash min dagligdag og hver dag, var der en fest vi skulle til.
Stofferne sætter livet på pause fordi det får lov til at styre alt. Det er en dyr fornøjelse og da mit misbrug var på sit højeste, brugte jeg 10.000 kroner månedligt. Jeg gamblede og jeg var god til det, så på studietur med min skole har jeg 250.000 kroner med, som jeg brænder af på 5 dage. Det er ikke kun pengene der er brugt, jeg er selv helt færdig og må på vej hjem kontakte min mor og bede om hjælp – jeg kan ikke mere.
Dén håndsudrækning har været startskuddet på mit vendepunkt, som jeg glæder mig til at fortælle jer om på turen.
Psykose




